

Forår!
Her i slutningen af marts er de første stauder begyndt at komme til syne i potterne. Jeg har et godt sortiment af narcisser og de første krydderurter klar. Stauderne er frostsikre og kan plantes nu. Væksten starter lige så snart det bliver lidt lunere. Det er endnu for tidligt til de mere sarte vækster.
Men fra søndag den 19. april har jeg hele (det meste af) sortimentet af krydderurter, tomater/chili og udplantningsplanter
Gartneriet holder åbent som sædvanlig på Amtmandsvej, hvor du er meget velkommen. Jeg holder åbent næsten alle tirsdage kl. 14-18 og søndage og helligdage kl. 10-16. Se kalenderen. Du er velkommen til at ringe og få en aftale uden for de officielle åbningstider. Hvis du kommer forbi og jeg ikke er hjemme må du gerne komme og kigge og evt. selv handle med mobilepay.
Jeg deltager også i år når Haveselskabet afholder sit store havemarked i Søborg i foråret den 26. april . Her finder du et gigantisk udvalg at planter – også dem de ikke har i plantecentrene.
Ledreborg afholder den traditionsrige livsstilmesse i pinsen fra den 22.-25. maj, hvor jeg i lighed med tidligere år deltager. Gartneriet er ikke åbent de dage.
Forårets sortiment
Som jeg plejer har jeg her i foråret stort udvalg i narcisser og andre løgvækster, krydderurter, tomater/chili og planter til udplantning.
I løbet af foråret har jeg det store udvalg i krydderurter. Jeg har op i mod 40 forskellige: flere timian, oregano, adskillige mynter, løvstikke, purløg, persille og mange flere. Basilikum kræver mere varme og kommer med i sortimentet i løbet af maj. Til en start kun de frostsikre modeller.
Mange forskellige sorter af tomater og chili – fra de helt milde snack-chili til Carolina Reaper. Desuden peber, artiskok og obergine. Agurker, squash og græskar bør nok vente til slutningen af maj.
Stauder
Jeg har et meget stort udvalg af stauder af alle mulige slags, som jeg er ved at organisere. Udvalget omfatter næsten 100 forskellige Hosta i alle størrelser og farver samt omkring 200 andre stauder.
Det kølige forår har betydet, at alle stauderne spirer senere end ellers, men mange er på vej. Jeg er nødt til sikre mig at der er liv i planterne inden jeg sælger dem. Nogen er klar men ikke alle endnu.
Jeg er som sædvanlig parat med rådgivning om valg og dyrkning af planter.
